Du behøver ikke være marketingsspecialist for at få flere besøgende på din webshop.
SHUP giver dig her nogle simple tricks og idéer til, hvordan du ganske nemt helt uden marketing-evner og teknisk erfaring kan få flere potentielle kunder til at besøge din webshop.
Få flere besøgende fra Google søgninger (gratis)
Google er det sted på internettet, hvor langt de fleste af os finder det, vi søger. Derfor skal du sørge for, at din webshop kan findes på Google. Når vi taler om din webshop, skal du huske, at den består af flere forskellige sider. Du har f.eks. en forside (startsiden), nogle kategorisider og ikke mindst dine produktsider. Alle sider er vigtige at gøre “søgbare” på Google.
Måden at gøre din webshop synlig på er at skrive noget relevant på de enkelte sider. Google elsker nemlig tekster og lægger dem alle sammen ind i søgemaskinen, så andre, der søger på Google, finder frem til netop de sider med det mest relevante indhold.
Din opgave er derfor at lave super gode og relevante tekster til alle dine sider og produkter. Men husk, at selvom du har lavet super-duper relevante tekster på alle dine kategorier og produkter, kræver det tålmodighed. Det kan tage måneder før Google belønner dig for dit arbejde og prioriterer din side i deres søgeresultater. Men når det sker, vil du kunne mærke det :)
Hvad er en “super god og relevant” tekst?
En god tekst er en ærlig tekst, der meget beskrivende fortæller den besøgende alt om netop den pågældende kategori eller produkt. Det er vigtig at være specifik, konkret, direkte og præcis. Prøv også at sæt dig ind i den besøgendes sted og svar på de spørgsmål, som en besøgende ville have, når de skal købe et produkt.
Det er vigtigt at være så varieret som muligt, når du beskriver flere kategorier eller produkter.
Eksempel på en dårlig tekst for en keramikskål:
Smuk keramikskål i flotte farver og med flotte glasurer. Skålen er lavet af kendt keramiker.
Eksempel på en god tekst for en keramikskål:
Keramikskål i stentøj. Brændt ved 1280 grader og kan derfor både komme i mikrobølgeovn og er ovnfast. Skålen fås i flere nuancer og farver. Alle er dog unikke, da de er håndlavede. Skålens blå og lilla nuancer, kombineret med den rustikke brænding, giver en rå og ubehandlet overflade. Skålen er 20 cm høj og en diameter på 30 cm. Skålen er designet og drejet af keramiker Bente Lerum i 2022.
Tjeklisten
Brug denne tjekliste til at se om du har lavet en god og fyldestgørende tekst for din kategori eller produkt.
-
- Har du husket at fremhæve hvorfor netop denne kategori eller produkt du sælger, skiller sig ud af andre der sælger lignende produkter?
- Har du husket at beskrive alle detaljerne på kategorien eller produktet?
- Har du husket at beskrive de varianter, eller typer kategorien eller produktet findes i?
- Har du husket at inkludere de ord du tror dine besøgende har brugt, når de søger efter netop denne kategori eller produkt?
- Sørg for at din tekst er over 50 ord - og gerne 100 eller mere.
- VIGTIGT: Genbrug ikke tekster fra nettet eller fra din egen side. Google nedprioriterer tekster som ikke er originale
Relateret Brug for hjælp til din webshop?